Ind imellem er der en hel del grønt, der skal bruges til et eller andet. Pasta og kylling er en taknemmelig sammensætning i det tilfælde, for her kan man komme godt fra det, næsten lige meget hvilken grøntsager man bruger. Der var også en pakke bacontern, der skulle bruges, og jeg fandet et lille stykke lagret cheddar ost, der også kom i retten. Der kom lidt ovntørrede tomater i også, og jeg brugte lidt af olien fra glasset med tomaterne, da jeg skulle stege grøntsagerne.
Jeg halverede blomme tomaterne, pressede kernerne ud, og tilsatte kernerne til den færdige ret for at få sødmen fra kernerne med i saucen.
Pasta med kylling, grønt og ostesauce
Pasta penne
Kyllingebrystfilet
Bacon i tern
Lidt ost i tern
Madlavningsfløde (4%)
Ovntørrede tomater, i strimler
Friske blomme tomater, uden kerner og i strimler
Hvide champignon, i kvarte
Forårsløg, skåret i mindre stykker
Grønne asparges, skåret i mindre stykker
Sukker ærter, skåret i mindre stykker
Ærter fra frost
1 rød chili uden kerner, finthakket
Hvidløg, finthakket
Frisk basilikum, hakket
Baconternene steges på en tør pande. Når baconen er stegt, tages det af panden, og du lader lidt af fedtstoffet blive i panden. Heri steges finthakket hvidløg og chili kort. Kyllingebryst i tern steges herefter sammen med hvidløg og chili. Når kyllingen er gennemstegt, tages det af panden.
Der kommes lidt olie på panden, og champignon skåret i kvarte tilsættes. Krydres med lidt salt og friskkværnet peber. Lad champignon stege til de har taget lidt farve, og til de er faldet lidt sammen. Tages herefter af panden. Hvis der er meget væde på panden, hældes det fra.
Forårsløg, sukkerærter og grønne asparges (alle skåret ud i mindre stykker) ristes godt af på panden. Krydres med lidt salt og friskkværnet peber. De ovntørrede tomater i strimler og friske blomme tomater (halveret og uden kerner) i strimler tilsættes, og steges med i kort tid.
Bacon, kylling og champignon tilsættes. Der hældes en smule madlavningsfløde ved, og retten varmes til den små koger. Der tilsættes ost og ærter fra frost samt kernerne fra blomme tomaterne. Retten småsimre, til osten er smeltet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar