Hvis du er en af dem, der gerne vil undgå for høje fedtprocenter i din mad, skal du gå langt uden om den her opskrift på coleslaw. Den er fyldt med creme fraiche og mayonnaise - men den smager bare SÅ godt. Så de meget få gange vi får coleslaw her i huset (da Søren kun kan lide det, når det sættes sammen med de andre ting til pulled pork), der følger jeg denne her opskrift, og vælger ikke at tænke kalorier.
Der bliver en rigtig stor portion af opskriften her, så til to personer kan opskriften som minimum sagtens halveres - alt efter hvad den serveres sammen med.
BBQ saucen er rigtig lækker. Den har sådan en sur / lidt sød / hot smag, og til pulled pork, som vi bruger den til, spiller den rigtig godt med de andre ingredienser.
Også denne opskrift giver en stor portion, og skal eventuelt halveres.
Gulerødder og hvidkål, efter det har stået i marinaden |
Dressingen er vendt i |
Den lækre BBQ sauce |
Coleslaw
4-6 gulerødder
Marinade:
2 spsk. Honning dijonsennep
1 dl æblecidereddike
3 tsk sellerisalt
2 spsk. sukker
1 tsk. Stødt spidskommen
friskkværnet peber
Dressing:
2 dl creme fraiche 18%
2½ dl Hellmann’s ægte mayonnaise
salt og peber
2-3 tsk. sukker
Bland kål og gulerødder sammen.
Rør marinaden sammen og bland kål og gulerødder i – jeg bruger en stor frysepose, hvor jeg blander det godt sammen, og derefter presser luften ud, så marinaden dækker det hele.
Lad det trække i ca. 60 min. I køleskabet
Rør coleslaw-dressingen af ovenstående ingredienser – smagen skal være let sødlig
Frahæld marinaden fra kålblandingen
Kom kålblandingen i coleslaw-dressingen og vend det hel rundt, umiddelbart før servering.
BBQ sauce
2 store løg
4 spsk. smør eller plantemargarine
2 fed hvidløg
3 dl vand
4 dl ketchup (Beauvais er bedst)
4 spsk. citronsaft
4 spsk. vineddike
4 spsk. worcestershire sauce
4 spsk. brun farin (med top)
2 tsk. dijon sennep
1/2 tsk. stødt peber
1/2 tsk. paprika
1/4 tsk. cayenne peber
8-10 “dryp” tabasco
Sauter løg og hvidløg i smørret, tag derefter gryden af varmen og tilsæt alle ingredienserne.
Varm den op igen, og lad den koge i mindst en time (gerne længere) hvis den skal bruges som BBQ-sauce, hvis den skal bruges som marinade kan den nøjes med at koge i en halv time.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar