Vi grillede i weekenden, og der til havde jeg lavet nogle rigtig lækre rösti kartofler. Jeg kan rigtig godt lide dem man køber på frost - men jeg tror dem her bliver et hit her i huset fremover.
De er super nemme at lave - det der tager længest tid er at rive kartoflerne, og det tager faktisk ikke lang tid.
Jeg kan kun sige prøv, det er virkeligt lækkert tilbehør.
Jeg kan kun sige prøv, det er virkeligt lækkert tilbehør.
Rösti kartofler - 12-15 stk.
4 store bagekartofler
1 lille løg
2 store hånfulde revet ost (ikke for stærk)
En lille smule olivenolie
1 sammenpisket æg
Salt og friskkværnet peber
Kartoflerne rives på den grove side af rivejernet. Når de er revet ligges de med det samme i en skål med koldt vand, så de ikke bliver brune.
Når alle kartoflerne er revet, knuges alt vandet fra, og de ligges på et rent viskestykke i kort tid, så det kan opsuge det sidste fugt.
Form med hænderne til nogenlunde runde rösti, og bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader (jeg brugte varmluft) i en halv times tid. Du kan lige løfte en lidt op fra pladen, og se om de er faste og gode.
Og selvfølgelig skal der noget til... Søren legede grillmester, og jeg fandt rødvinen og Asti frem :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar