Solbærrom

For et par uger siden var jeg hjemme hos mine forældre og plukke solbær. Jeg havde egentlig gået og kigget på vores egne små solbærbuske, da der så ud til at være nok, til at jeg kunne fremstille en omgang solbærrom. Men men... hønsene kom mig i forkøbet, og jeg måtte så hjem omkring mine forældre i stedet for. 

Jeg havde ellers læst flere steder, at høns ikke spiser solbærene, så derfor satte jeg i foråret buskene ind i hønsegården, så de kunne give lidt læ og skygge. Jeg satte i samme omgang vores små ribsbuske derind. Ribsene forsvandt hurtigt. Dem begyndte de allerede at spise af, da de var grønne. Solbærene fik derimod lov til at sidde til de var helt modne - måske bare for at irritere mig, så jeg selv kunne gå og glæde mig til at plukke dem ;)

Når der bliver lidt køligere igen, skal alle buskene flyttes ud fra gården igen, ellers får jeg jo ikke noget ud af dem. Der er også det i det, at hønsene hopper / flyver op og sætter sig på grenene, og det kan de ikke rigtig holde til, da det stadig er små buske. Så må vi finde en anden form for læ og skygge til hønsene.

Der var nu også gevinst i at plukke hos mine forældre i stedet for. Deres busk er meget stor, og giver mange store og flotte bær. Så ud over dem jeg skulle bruge til solbærrom, kom der 2 kg i fryseren, som der senere skal laves saft af. Jeg havde overvejet også at bruge nogle til marmelade, men jeg gider ikke det pille-arbejde med at få de små blomster af hvert bær.

Det er første gang jeg forsøger mig med solbærrom, og er spændt på, hvordan resultatet bliver. 

Det er super nemt at lave. Solbær, sukker, rom og en patentflaske er hvad der skal bruges. I nogle opskrifter skal bærene knuses, inden de kommer i flasken, og så er trækketiden ikke nær så lang, som når der bruges hele bær. Jeg har valgt at bruge hele bær - og hvad ventetiden angår, så gør det ikke noget. Vores rom bliver nok alligevel først indtaget, når der er tid til brændeovn for at holde varmen.

Selv om bærene er hele, får rommen en smuk rødlig farve efter få dage. Det ligner bestemt ikke den currant vodka, jeg har fået gentagende og grimme tømmermænd af før i tiden. Den havde nok ikke set ret mange solbær, for den var helt gennemsigtig (som jeg husker det ihvertfald :)

Jeg købte ikke den dyreste rom. Det er der jo ikke nogen grund til, når det alligevel kommer til at smage af sukker og solbær. Derimod er der heller ingen grund til at købe den billigste og dårligste rom der findes på markedet. Bærene skal være helt modne, så de giver mest mulig smag fra sig.

En patentflaske rengøres grundigt. Der fyldes bær i flasken - ca. i halvdelen af flasken, og der tilsættes samme mængde sukker som bær. Jeg brugte ca. 250 g. bær og 250 g. sukker. Herefter fyldes flasken op med rom. I hver af mine flasker blev der plads til næsten en hel flaske rom.

Flasken vendes nogle gange i løbet af den første dag, så man er sikker på, at alt sukker er opløst. Herefter er det egentligt bare et spørgsmål om tålmodighed, for nu skal bær, sukker og rom stå og hygge sig til jul. Til den tid skal flaskens indhold sies, og så er der tid til at nyde det. 

Jeg kan forestille mig, at det vil være en skøn måde at få varmen på, efter at have skovlet en masse sne. Ellers vil det gå fint i kager, i jule konfekten eller det kan stænkes på lagkagebunde. Der er sikkert andre anvendelsesmuligheder, og jeg glæder mig til at afprøve, når vi nærmer os jul.